mandag den 7. juli 2014

Gåden om Alaska - John Green




Titel: Gåden om Alaska

Forfatter: John Green

Genre: Contemporary, Romance

Udgivet af: Høst og Søn

Udgivelses år: 2014








Resume:


FØR levede Miles et trygt liv uden begivenheder

 møder han den fantastiske, sjove, sexede, gådefulde, selvdestruktive og 

screwed up Alaska Young, og ALT forandres for Miles.

HEREFTER bliver ingenting nogensinde det samme igen.


Anmeldelse:

I modsætning til mange af de andre bøger jeg har læst her på det sidste, er der ikke meget spænding og action i Gåden om Alaska. Denne bog er mere stille og rolig og dog anderledes. Den er skrevet på den specielle John Green facon, hvilket betyder at bogen er skrevet sådan, at den hverken er utroligt oplysende og heller ikke helt afholdende. Jeg har lidt svært ved at forklare det, men John Green skriver på en måde der både fanger læseren, men også irriterer dem. Da jeg læste Gåden om Alaska startede der ud med at stå "før", men senere i bogen blev der i stedet skrevet "efter" ... Hvorfor mon? Lad os bare sige at jeg har fået et lidt anderledes syn på de to ord! Gåden om Alaska er både sjov og underholdende, men også alvorlig og filosofisk. Det er en af de bøger der får en til at tænke over rigtig mange ting. Ikke bare det der nu sker i handlingen, men også hvad en af personerne siger eller påpeger eller spørger om. På en måde er det en meget lærerig bog, og er på samme tid underholdende og til glæde for læseren. Så hvis du er til de mere seriøse emner frem for fantasy og spændings boost, er Gåden om Alaska lige en bog for dig. Det er en bog der både kan få dig til at grine højt og måske få dig til at trille et par tårer.




Jeg har valgt at give bogen 3 ud af 5

1 kommentar: