søndag den 14. juli 2013

Månens Kald - Patricia Briggs (Mercy #1)





 

  • Titel: Månens Kald
  • Forfatter: Patricia Briggs
  • Serie: Mercy Thompson #1
  • Genre: Paranormal
  • Udgivet af: Tellerup
Udgivelsesår: 22 okt. 2012



















Resumé:
Mercedes Thompson, også kaldet Mercy, er vokset op blandt varulve, men selv er hun walker – en formskifter der kan forvandle sig til en prærieulv.
Da hendes nabo, den irriterende tiltrækkende Alfa i den lokale varulveflok, overfaldes og hans datter bortføres, må Mercy trække på alle sine bekendtskaber for at hjælpe ham. Derfor er hun nødt til at opsøge den varulveflok som bortviste hende som 16-årig ...
Mercy er en serie om en stærk kvinde i en verden med varulve, feer, hekse og vampyrer.

Plot:
Hvis jeg kun ser på plottet af denne bog skete der faktisk en helt del, og der var tydeligt at se lige fra de første par kapitler at der var meget mere end et enkelt stort klimaks i denne bog hvilket gjorde at jeg ikke kunne ligge den fra mig overhovedet. Hver gang jeg overvejede at tage en lille pause ville der ske noget meget stort som ville få mig til at blive siddende og læse videre. Men en ting der trak plottet lidt ned for mig, var da det var kommet til den endelige klimaks, som der altid bliver lagt op til langt før, men netop fordi der skete så meget kunne jeg ikke rigtig blive ligeså spændt over hvordan den ville ende.

Karaktererne: 
Mercy er en helt enestående karakter for mig, hun er ikke den oftest brugte naive, eller svage heltinde man plejer at ligge sig ud med. Hun har været igennem en del i sit liv, og det er meget tydeligt at se at hun ikke er en nem modstander lige fra de første par sider. Hvad jeg finder utroligt enestående ved Mercy's karakter er at man aldrig ville have gættet at hun har været udsat for så meget som hun har, men efter at man høre det har man en del respekt til overs for hende, og man ser at den styrke hun har rent faktisk er ægte, og at hun ikke bare lader som om hun er tapper.
Mercy er helt klart en fantastisk karakter i mine øjne og meget gennemtænkt.
De andre karakterer i "Månens Kald", er ligeså enestående og unikke på deres helt egen måde, men har også en del skjulte motiver hvilket gør dem utroligt meget virkelige, de er så virkelige at hvis ikke for det paranormale element ville man tro at man kunne støde på dem hvor som helst i verden.

Kreativitet:
Jeg syntes Patricia Briggs gør et enestående arbejder med baggrundshistorier for alle de paranormale væsner der optræder i hendes bog, hvilket jeg syntes at mange forfattere bare skipper over, men nej i "Månens Kald", kan man rigtigt se hvor gennemtænkt hele den verden hun har skabt er, man får baggrundsviden om nærmest alt og alle uden at det går hen og bliver som at læse i en historie bog, hvilket er noget jeg aldrig har oplevet før i andre bøger.

Forfatterens Skrivestil:
Fantastisk måde at skrive på som jeg nævnte lige før, helt igennem godt skrevet, da der er nok dialog til at holde plottet kørende, men samtidig får en del information om alting. Jeg kan ikke rose denne forfatter nok, både for hendes måde at skrive på, kreativiteten og personerne i hendes historie som er så realistiske for mig at jeg stadig kan se dem for mig længe efter jeg var færdig med bogen. Kan ikke vente til den næste bog udkommer da jeg er sikker på at jeg vil elske den lige så meget som denne hvis ikke mere.

Coveret:
Jeg er fuldstændig forelsket i dette cover, i starten syntes man bare det er noget utroligt mærkelige ting at sætte sammen, men alt på coveret er små hints til historien. Og den måde bilerne, ulven og pigen er på med baggrundsfarven giver den lidt en 3D følelse, hvilket jeg er fuldstændig vild med.


Hjerter:

 Plot: ♥ ♥ ♥ ♥
Karaktererne: ♥ ♥ ♥ ♥ ♥
Kreativitet: ♥ ♥ ♥ ♥ ♥
Forfatteren: ♥ ♥ ♥ ♥ ♥
Coveret: ♥ ♥ ♥ ♥ ♥

Overalt Vurdering:

♥ ♥ ♥ ♥ ♥