tirsdag den 11. marts 2014

Forskanset Bag Muren – Rhiannon Frater (As the World Dies #2)





Titel: Forskanset bag muren

Forfatter: Rhiannon Frater

Serie: As the World Dies

Genre: Horror/Dystopia/Science Fiction/Fantasy/Paranormal/Adult

Udgivet af: Tellerup

Udgivelsesår: 24. feb. 2014







Resumé:

Efter zombieudbruddet har Jenni og Katie forskanset sig sammen med andre overlevende i en fæstning i Texas.
Her forsøger de at skabe en ny tilværelse og et nyt samfund i en verden hvor livet i sig selv ikke er en selvfølge.
Behovet for mad og plads tvinger de overlevende til konfrontationer med de stadig mere sultne zombier, men også de levende skaber problemer.
Både inden og uden for murene findes mennesker som måske er langt farligere end de døde, og de overlevende i fortet må tage stilling til hvor langt de er villige til at gå i kampen for overlevelse.


Plot:

Jeg synes denne bog er urimeligt god! Ja, den er på nogle områder lidt langtrukken, men jeg synes Rhiannon Frater får skrevet den så godt! Hun får en masse spænding ind i ”hverdagen” og får beskrevet de aktion fyldte til punkt og prikke. Hun har fået digtet er fed historie, som er virkelig fængende hele vejen igennem! Jeg glæder mig allerede til en fortsættelse og se hvordan menneskerne i fortet vil håndtere de forstående problemer.


Karakterne:

Karakterne i denne bog er ligesom i den forrige virkelig gode. Deres reaktioner er virkelig realistiske, og jeg synes Rhiannon Frater får beskrevet deres måde at komme videre/leve videre på en rigtig god måde. Der er nogle personer hvis reaktioner skulle have været mere voldsomme eller lidt anderledes, men udover det er de helt perfekt!


Forfatterens skrivestil:

Som jeg skrev i sidste anmeldelse, synes jeg Rhiannon Frater skriver helt vildt godt, og får beskrevet alting rigtig godt. Jeg vil ikke gå i detaljer her, da jeg allerede har skrevet om det i den anden anmeldelse, som I kan finde herinde på siden!


Coveret:

Coveret  er lige som 1’erens, meget passende i forhold til handlingen og en lille smule skræmmende! Den rødlige farve tror jeg indikere den varme Texas sommer.





 Hjerter:

 Plot:     
Karaktererne:    
Forfatteren:     
Coveret:     

Overalt Vurdering:
    



fredag den 7. marts 2014

Maximum Ride - James Patterson (Serie Anmeldelse Bog 1-3)




Titel: Engleeksperimentet & Aldrig mere skole  

Forfatter: James Patterson 

Serie: Maximum Ride 

Genre: Adventure/Fantasy/Action/Paranormal/Mystery/Science-Fiction

Udgivet af: Carlsen 


Udgivelsesår: 29. apr. 2013 


Resumé - The Angel Experiment: 

Du må ikke lægge den her bog fra dig. Jeg mener det dødalvorligt! Dit liv kan afhænge af det. Jeg risikerer ALT ved at fortælle dig det her – men du er nødt til at vide det. – Max Max, Fang, Iggy, Nudge, Gasmanden og Angel. De ligner almindelige børn. Og det er de også – bortset fra at de er 98 % menneske og 2 % fugl. De er resultatet af en række videnskabelige forsøg, der er løbet helt af sporet. Nu må de flygte for livet, højt over bjerge og skyskrabere, mens de forsøger at finde ud af, hvem de egentlig er, og til hvilket formål, de er blevet skabt. De kan klare sig selv. Men lærer også på den virkelig hårde måde, at de ikke kan stole på nogen som helst andre…
Følg Max og flokken på deres mission – verden bliver aldrig den samme igen!


Resumé- Ikke mere skole: 

Vær sød at hjælpe os ud af det her mareridt. Før det er for sent…
Anført af den 14-årige Maximum Ride fortsætter de seks vingede børn deres nervepirrende søgen efter deres forældre og efter at afdække det overvældende mysterium om deres endelige skæbne. Da de efter et overfald må søge hospitalshjælp finder flokken et hjem hos en FBI agent, hos hvem de for første gang nogensinde prøver at leve et ’normalt’ liv. Alting burde bare være skønt, når man har en seng at sove i og spiser mad, der ikke kommer fra en affaldscontainer, men det er ikke uden problemer at begynde på en helt normal skole – og lige uden for lurer deres forfølgere, som griber enhver chance til sætte livsfarlige angreb ind på flokken… Følg Max og flokken på deres mission – verden bliver aldrig den samme igen!


Bedømmelse af bøgerne: 

Selve bøgerne:

Okay, jeg ELSKER Maximum Ride! Jeg er virkelig overrasket over hvor god den faktisk er! Den er sprængfyldt med aktion og udfylder alle de krav jeg har til ungdomsbøger!
Når man læser Maximum Ride, kan man sidde og grine højt, men kan også sidde på kanten af stolen, mens man spændt - og engang imellem lidt skræmt – læser sig til næste side!!
Man får den ene overraskelse efter den anden, og man ved ikke længere hvad man skal tro! Det er længe siden jeg har læst en serie, der har gjort mig SÅ begejstret!
Jeg synes virkelig den er god!


Personerne:

Max: Max er virkelig en fed person! Hun er på min alder, men vi er en menneskeverden fra hinanden! Og her tænker jeg ikke kun på at hun er en flyvende mutant. Hun er rapkæftet og kan engang imellem være irriterende, men hun er helt igennem loyal over for sin folk og de beundrer jeg hende for!!
Flokken:
Jeg vil sige at James Patterson har formået at lave nogle troværdige personligheder! De er hverken for meget eller for lidt, de minder meget om rigtige børn, men har også de karaktertræk, som er knap så normale. Selvfølgelig, man vil jo ikke være helt normal når man er en mutant der har levet det meste af sit liv i bur!
Jeg kan klart anbefale denne bog!




 Hjerter:
   ♥  

-------------------------------------------------



Titel: Verdensfrelse og Anden Ekstremsport
  
Forfatter: James Patterson 

Serie: Maximum Ride 

Genre: Adventure/Fantasy/Action/Paranormal/Mystery/Science-Fiction

Udgivet af: Carlsen 

Udgivelsesår: 29. nov. 2013 


Resumé: 

Hold sammen. Hold jer i live. Red verden. Til trods for at flokken netop er undsluppet og endnu en gang på flugt, er nettet ved at strammes om Max og de andre flyveunger. Inden for ganske kort tid vil Max stå over for ikke bare sin egen, men hele verdens værste fjende. Max, Fang, Iggy og de andre må finde en måde til at forhindre de sindssyge forskere bag Skolen i at slå millioner af mennesker ihjel og genbefolke verden med gensplejsede skabninger. Udfordringerne har aldrig været større, og det er vigtigere end nogensinde før, at de alle holder sammen, men de voksende spændinger mellem Max og Fang truer med at splitte flokken i to. Vil de kunne redde verden - uden sammenhold, i skjul og i fangenskab og kæmpende i hver sin verdensdel? Følg Max og flokken på deres mission - verden bliver aldrig den samme igen!


Vurdering: 



Okay, jeg ved godt jeg også skrev det her i sidste anmeldelse, men jeg ELSKER Maximum Ride!
Bogen er fuldstændig nervepirrende og helt igennem fantastisk! Jeg kan ikke beskrive hvordan jeg har det med denne serie, ud over at den er fuldstændig mindblowing! Der sker så meget, og man bliver væltet fuldstændig omkuld gang på gang!
Hvis man er ude efter noget UROLIGT GODT læsestof så skal man altså læse denne serie!
Man sidder på kanten af stolen, fra ende til anden!

Men man får sig skam også et grin! Max Ride er den mest sarkastiske, ironiske (ikke mindst selvironiskes!), humoristiske og MEST GENIALE person nogensinde! Hun siger de mest underlige ting, kommer med de dummeste kommentarer og jeg ved ikke hvad! Hun er helt fantastisk at følge! Jeg glæder mig virkelig til fortsættelsen (hvis den kommer!). 



Hjerter: