mandag den 12. august 2013

Evermore - Alyson Noël (De Udødelige #1)




Titel: Evermore


Forfatter: Alyson Noël

Serie: De Udødelige

Genre: Paranormal/Romance/Fantasy

Udgivet af: Alvilda

Udgivelsesår: 10 mar. 2010






Resume:
Meget mod sin vilje er sekstenårige Ever blevet skolens outsider nummer et. Efter en tragisk ulykke, hvori hele hendes nærmeste familie omkom, har hun nemlig fået clairvoyante evner. Og det er pinefuldt at kunne se auraer, høre folks tanker og få hele en persons livshistorie serveret blot ved en flygtig berøring. Særligt, når man ikke kan slukke for evnerne.Men så får klassen en ny elev, og han kan hjælpe Ever. Damen Auguste er flot, eksotisk, rig og ved altid, hvad hun tænker. Men hvem eller hvad er Damen egentlig? Han har både en lys og en mørk side, og han hører til i en fortryllende ny verden, hvor ægte kærlighed varer evigt. 

Plot:
Adalat: Plottet i denne bog går ret stærkt, det er en af de bøger hvor man er nød til at fortsætte med at læse til langt ude på natten. Bare fordi man er nød til at se hvad der kommer til at foregå nu. Dette er bestemt ikke en bog man skal starte før man skal i seng på en skole dag, da man ender med ikke at have sovet nok overhovedet. Sådan var det i hvertfald i mit tilfælde. Jeg ville sidde og sige til mig selv at jeg læser et enkelt kapitel mere, men det blev så ikke rigtig til noget da jeg endte med at læse bogen færdig på 4 timer. Plottet er en stor del af hvad der fangede mig mest. Der ville hele tiden ske noget nyt, eller der ville dukke en ny ledetråd op, til at få løst det mysterie der er Damen Auguste.

Dina: ”Evermore” er en mystisk historie om pige, der overlever en voldsom bilulykke, hvorefter hun ikke er sig selv, og det er ikke bare personligheden. Den 16-årige Ever kan du se folks aura og læse tanker!
Det er spændende at følge Ever efter bilulykken – der kostede resten af hendes familie livet. Historien er velskrevet, og lige når man tror, man har regnet det hele ud, kommer der et plottwist der får ens teori til at gå i vasken. ”Evermore” er en virkelig god bog! Kærlighedshistorien i ”Evermore” er rørende. Den er romantisk på den måde at man ønsker at man selv havde et lignende forhold. Damon og Ever passer virkelig godt sammen, og ... ja der er ikke så meget at sige udover at Alyson Noël har formået at flette en sød kærlighedshistorie ind i hendes egen fantasy verden. 

Karakterene:
Adalat: Vi har vores hovedperson Ever...For at være helt ærlig er jeg ikke en stor fan af Evers personlighed og de beslutninger hun foretager. Der var op til flere gange hvor hun direkte gik mig på nerverne. Man ved ikke hvilken slags person hun er, nogle gange ville jeg være meget tilfreds med hende men andre gange var havde jeg løst til at banke noget fornuft ind i hende. 
Damen til gengæld er jeg meget tilfreds med, han var meget gennemtænkt, og et komplet mysterie igennem 95% af bogen. Hver gang jeg kom tæt på at gætte mig frem til hvad der egentlig foregik viste det sig at jeg tog helt og aldeles fejl. Damens karakter komplimentere Evers en del, hvilket gjorde at mine ynglings øjeblikke i bogen er stort set når Ever og Damen er alene sammen.  

Dina: Jeg har givet fire hjerter fordi Ever simpelt hen er fantastisk. På nogle områder er hun stræk, men som alle andre har hun sine svagheder. Det er noget der nogle gange mangler i bøger, de gør deres hovedpersoner frygtløse, og det fungerer bare ikke, når læseren skal relatere til den virkelige verden.

Kreativitet:
Adalat: Jeg syntes det er et meget unikt koncept Alyson Noël skabt. Og baggrundshistorien var meget tilfredstillende, dog føltes det stadig som om der manglede et eller andet...

Forfatterens Skrivestil:
Adalat: Alyson Noël skriver virkelig godt, og hun fanger hurtigt læserens interesse, dog som jeg nævnte før mangler der noget...mere baggrundshistorie og måske kunne nogle af hendes paranormale aspekter være blevet beskrevet bedre. Og der er også noget der mangler når hun skriver sine karakterer, f.eks. så er der nogle karakterer der er meget faste, altså deres personlighed passer meget godt, og så er der andre hvor det virker som om at karakteren er alt alt for svag og pludselig er hun/han det ikke mere. Det ville være meget bedre hvis der var en udvikling fra svag til stærk, men ellers er Evermore upåklageligt skrevet. 

Dina: Jeg synes Alyson Noël skriver helt vildt godt! Den eneste grund til at hun ikke har fået fem hjerter, er fordi der mangler et lille ”Et eller andet” når hun skriver, men udover den lille ting er der intet at sætte en finger på!

Coveret:
Adalat: Jeg kan virkelig godt lide coveret til Evermore, det har en aura af mystik omkring det. Sådan at man sidder tilbage og tænker hmm... Hvorfor er der nøjagtig den slags blomst og hvorfor er der valgt sådan nogle dybe farver. Det virker nemlig ikke tilfældigt ved første øjekast. 

Dina: Forsiden til ”Evermore” får tre hjerter, og det gør den, fordi den passer til handlingen.


Hjerter:
(Adalat)

 Plot:     
Karaktererne:    
Kreativitet:    
Forfatteren:    
Coveret:    ♥ 

Overalt Vurdering:
    

Hjerter:
(Dina)

 Plot:     
Karaktererne:   ♥  
Forfatteren:    
Coveret:    

Overalt Vurdering:
    

søndag den 11. august 2013

Vandrende Sjæle - Stephanie Meyer (The Host #1)






Titel: Vandrende Sjæle (The Host)

Forfatter: Stephanie Meyer

Serie: The Host #1

Genre: Science Fiction/Romance

Udgivet af: Lindhardt & Ringhof
Udgivelsesår: 8 okt. 2009





Resumé:
Vores verden er blevet invaderet af en skjult fjende. Mennesket er blevet ufrivillige værter for disse indtrængende væsner, som overtager sindet, alt imens kroppene forbliver intakte og fortsætter deres hverdagsliv tilsyneladende uberørte. Størstedelen af menneskeheden er bukket under.
Da Melanie, en af de få frie mennesker der er tilbage, bliver fanget, er hun sikker på, at hun skal dø. Vandreren, den indtrængende ”sjæl” som er blevet tildelt Melanies krop, er blevet advaret om udfordringerne ved at bo i et menneske: de overvældende følelser, overfloden af sanser, de alt for levende erindringer. Men der er én ting, som Vandreren ikke havde forberedt sig på: Kroppens tidligere beboer nægter at forsvinde.
Vandreren trænger dybt ind i Melanies tanker og håber at finde oplysninger om de sidste frie menneskers skjulte tilholdssted. I stedet fylder Melanie Vandrerens tanker med billeder af den mand, som Melanie elsker – Jared, et menneske som lever i skjul. Ude af stand til at adskille sig selv fra sin krops ønsker, begynder Vandreren at længes efter netop den mand, hvis opholdssted hun er blevet pålagt at opspore. Da udefrakommende kræfter gør Vandreren og Melanie til uvillige allierede, tager de afsted på en farlig og usikker søgen efter den mand, de begge elsker. 


Plot:
Jeg kan ikke andet end at elske den måde plottet i denne bog udvikler sig på. Den er lidt sløv de første to til tre kapitler men derfra, er det umuligt at ligge den fra sig et enkelt øjeblik. Plottet er perfekt afbalanceret med karakterernes udvikling igennem hele bogen og handlingen. 


Karakterene:
Her kan det godt blive lidt forvirrende da der er en masse nye ting man skal vende sig til i denne verden som Stephanie Meyer har skabt, og jo længere Melanie/Wandas rejse varer jo flere vigtige karakterer bliver introduceret. Det der overraskede mig mens jeg læste denne bog var at jeg sagtens kunne huske de fleste karakterer. Da alle deres personligheder og handlinger gjorde et stort indtryk på mig fra starten af. Jeg kan nemt sige at Stephanie Meyer har ramt lige plet med karakterernes personligheder og handlinger i denne bog. De er så realistisk skrevet at det ikke ville undre mig hvis de rent faktisk fandtes et sted derude.  

Kreativitet:
Der er vidst kun ros tilovers for denne bog, da den her verden hun har opbygget er utroligt unik. Der er fantastisk baggrundshistorie i bogen, og man bliver bare mere og mere opslugt af hvad der foregår. At man tilsidst ikke kan løsrive sig fra den længe efter man har læst den sidste side. Jeg læste denne bog for første gang 1 år efter at den udkom og 200 bøger senere er den stadig min yndlingsbog og den jeg altid vender tilbage til når jeg ikke er i humør til at læse. Jeg kan snildt sige at jeg har læst den her bog mindst 15 gange og den bliver bedre for hver gang. Denne bog er så fantastisk som den er, at jeg er bange for at læse resten af serien når den engang udkommer, da der er en stor chance for at de kan ødelægge den første bog for mig.

Forfatterens Skrivestil:
Jeg læste først Twilight serien af Stephanie Meyer, det var en af de første paranormale bøger jeg havde læst. Og jeg nød den en del, men jeg må indrømme at filmen dog ødelagde det billede jeg havde fået af bogen. Mange der har læst/set Twilight serien og ikke har nydt den, har ikke lyst til at læse mere fra Stephanie Meyer hvilket er en skam, for den her bog kan slet ikke sammenlignes. den er på et helt andet niveau hvor der er en masse at relatere til. Men en masse ros til Stephanie Meyer over sådan en vellykket bog og jeg håber virkelig at resten af serien er ligeså god og fangende som denne. 

Coveret:
Jeg var ikke særligt tiltrukket til dette cover da det på den ene side er meget simpelt, og på en anden virker lidt mystisk. Det er ikke et af de bedste covers derude men den passer meget godt med bogen. Og giver os en idé om hvordan disse "sjæle" præger den måde mennesket ser ud på. 



Hjerter:

 Plot:     
Karaktererne:     
Kreativitet:     
Forfatteren:     
Coveret:    

Overalt Vurdering: